Historie

Selve øen Amrum opstod først for omkring 200 000 år siden og er dermed forholdsvis ung. I starten af den sidste istid udbredte sig gletsjere fra Skandinavien og Mellemeuropa og transporterede store mængder af jord og sten, som i dag danner øen. Uden istiden ville hverken Danmark, Slesvig-Holsten, Sild, Foehr eller Amrum eksistere. Nord- og Østersøen ville have været et eneste stor hav.

Amrum består af en moræne fra denne istid, som rakte helt op til 18 m over havoverfladen ved møllebakken i Nebel og Eesenhugh i Steenodde. Først meget senere - efter begyndelsen af vores tidsregning, da havoverfladen begyndte at stige igen, bidrog den "blanke hans" i til udviklingen af øerne og landskabet. I norden af øen blev masser af sand aflejret, som i dag danner nordspidsen af Amrum, kaldt "odde". I syden af øen opstod sydspidsen, Wittduen på samme måde.

Beskyttet af de to landtunger opstod små marskarealer og saltmarker. Klitterne blev dannet af højtliggende heder, som ifølge jordundersøgelse først opstod i det 14. århundrede. Selv i dag gisner geologer over, hvor de store sandmasser, som er op til 32 m høje vest for Norddorf og nordvest for Wittduen og dækker over halvdelen af øen, kom fra så hurtig, Klitterne opstod fra sand fra havbunden, men hvor hentede bølgerne og vinden disse store mængder af sand fra? Muligvis herskede en lille istid fra 14. Til 16. århundrede, som lod vandspejlet synke og dermed skabte en bred strand, så vinden kunne danne klitterne. Også på Sild opstod klitterne først i det 14. århundrede.